Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forhold indtræder strax i Dyreriget. Dette kan
nemlig «bedst henføres til Insekter, Bløddyr og
Hvirveldyr.» Udgangspunktet tages da her i
Insekterne, der som bevingede ere lyriske.
Bløddyrene, der dog staa lavere, er det næste
Led; de svare ved deres Mangel paa Benbygning
til Planterne og derfor til det Elegiske,
Hvirveldyrene endelig betegne det idylliske
Standpunkt. (Ulve? Tigre? Hyæner?).
Hvirveldyrene begynde til en Forandring
med det Elegiske. Elegiske ere Fiskene — det
ser jo Enhver. Fuglene ere lyriske, Pattedyrene
idylliske. Krybdyrene overspringes, da der ellers
blev fire Led, under Paaskud af at de ikke er
nogen naturlig Klasse.
Som man ser har altsaa Idyl, Lyrik og
Elegi afvexlende fungeret som det Umiddelbare.
Pattedyrene vare idylliske. «Men jo mere
man her gaar i Detail, desmere forsvinder det
Æsthetiske ... Anvendelsen bliver tilsidst endog
latterlig, og er saaledes et Tegn paa, at vi ikke
tør udstrække den videre». Sandelig et Ord i
rette Tid af Heibergs bon sens, der dog har
gyst tilbage for de elegiske Aalekvabber, lyriske
Væggelus osv., som Systemet fordrer.
Trilogien Lyrisk, Idyllisk, Elegisk anlægges
endelig af Heiberg med mere Held paa
Dags- og Aarstiderne: Morgen, Middag, Aften —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
