Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Malerkunsten er der forsaavidt mindre Stof
end i Skulpturen, som Farven er mindre massiv
end Stenen. Og Heibergs Tanke er nu den,
at Forskjellen mellem Stof og Form, der i de
skjønne Kunsters Trinrække bliver stedse mindre
fremtrædende, i Poesien er forsvunden, hvorfor
den kan kaldes «den absolute Kunst», ligesom
Filosofien kaldes den absolute Videnskab, fordi
i den Form og Stof er ét, den betragtende og
den betragtede Tanke ikke forskjellige, men én
og samme Tanke. — De øvrige Kunster, siger
Heiberg, søge Tanken og stræbe at udtrykke
den i det modstræbende Stof, Poesien besidder
den allerede i Sproget.
Poesien staar saaledes «paa Uendelighedens
Standpunkt», og dette viser sig deri, at i dens
første umiddelbare Skikkelse, i Lyriken, er Stof
og Form umiddelbart og ubetinget det Samme,
uadskillelige.
Imidlertid maa dog Forskjellen mellem Stof
og Form fremtræde paany, hvad der skeer i
den episke Poesi, hvor selve Fortællingen mere
eller mindre kan udskilles fra den episke Form.
Stoffet har efter Heibergs Opfattelse her en vis
Selvstændighed, dog en ringere paa de højere
Udviklingstrin (som i «Hermann und Dorothea»)
end paa de mere primitive (som i Odysseen).
Den dramatiske Poesi fuldender Overgangen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
