Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nemlig foruden den jordiske en guddommelig og
en dæmonisk Natur i hvert Menneske. Det er
den højere Natur som har advaret Holm. Han
ser nu tydeligt at hans ulykkelige Kærlighed
var en Skuffelse, der opløser sig i Tomhed,
Forfængelighed og Selvbedrag. — Sex Aar
efter er Frederik Holm Præst og lykkelig
Ægtemand, sidder en Aften paa sin stille, fredelige
Præstegaard, smiler roligt, men alvorligt og
siger: «Jeg takker hin Aftens Sværmeri og
Selv-Citationen for min Lykke, men jeg vil dog
aldrig raade noget Menneske til slige
formastelige Experimenter med det Dybe og
Ubegribelige i vor Natur».
Eller man læse Sfinxen, der ikke blot
efterligner Hoffmann, men et ganske bestemt
Æventyr af ham Der goldene Topf, og det
Træk for Træk. Hoffmanns gamle Æblekjærling
er her bleven til en Sælgekjærling, der sælger
Stokke i Hamborg. Hos Hoffmann er hun ovenikjøbet
en Dørhammer af Bronce, hos Ingemann
ovenikjøbet en Elfenbens Stokkeknap; hos
Hoffmann desuden en ækel gammel Spaakvinde og
en brav gammel Amme; hos Ingemann desuden
Prinsesse Goldini, en uimodstaaeligt dejlig Dame,
og Satans egen Oldemoer osv.
Fra en Skruptudses hvide Bug i Maaneskin
griner hos Ingemann den gamle Sælgekjærlings
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
