Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ansigt Helten imøde. Han glider over Tudsen
og vaagner i et Ridderslot, hvor en dejlig
Ridderdame med brune Lokker over den
elfenbenshvide Hals træder ham imøde. Han
udbryder: «Er den herlige Middelalder opstaaet
af Graven? Eller er jeg bleven gal? Uden
Fortrydelse, ædle Ridderdame, I skulde vel ikke
være en Stokkeknap?» Det er Stilen.
I Slottet læser Helten i Hoffmanns Der
goldene Topf, bliver slaaet af Ligheden med
sit Forbillede og siger til sig selv: «Hvordan
hænger det sammen, Du skulde dog vel ikke
selv være Studenten Anselmus? Du skulde dog
vel aldrig være ein Phantasiestück in Callots
Manier?» For ikke at lade nogen Hofmannsk
Effekt ubenyttet, udvikler Helten sig til
Dobbeltgjænger: med usigelig Rædsel gjenkjender han
i en Skikkelse, han ser, sit eget Aasyn, saa
livagtigt, som saa han sig i et Spejl.
Det hele er Gøgl og Tomhed, interesseløst
og virkningsløst som enhver ydre Manér, der
efterabes; men Manéren er i dette Tilfælde
særligt utaalelig, fordi den er afluret en interessant
og excentrisk Personlighed, hos hvem den var
Udtryk for det mest barokke, indre Liv, medens
den, løsrevet fra sin Ophavsmand, er meningsløsere
end en Sindssygs vildeste Fagter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
