Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kom fra dem, er man nu tilbøjelig til den
Anskuelse, at det er fra Videnskaben, ikke fra
Poesien, de nye Ideer udgaa, og at Digternes
Evne nærmest er den at give hine Ideer
Skikkelse og forvandle dem til umiddelbart Liv.
Man har altfor hurtigt sluttet fra de Digtere, vi
have, til Kunstnerne overhovedet, og med
endnu mindre Ret gjort Slutninger fra Digterens
Stilling til den store Mands Stilling som
Frembringer i Almindelighed. Og Vildfarelsen
udbreder sig des lettere, jo mere den demokratiske
Grundanskuelse fra det Omraade, hvor den
hører hjemme, trænger ind paa andre Omraader,
hvor den nødvendigvis kommer tilkort. Det
glemmes, at det, man kalder Tidsaanden, fra
først af opstaar i ganske faa Hjerner eller i en
enkelt Hjerne. Den udgaar ikke neden fra,
men fra Genier, omspænder saa efterhaanden et
helt Folk og bruger nye Genier som sine
Organer. Men saa demokratisk dens Væsen end
er, af Udspring er den yderst aristokratisk.
I vore Dage er det, man kalder Pessimisme,
i Skikkelse af Stemningspessimisme, Bitterhed,
doktrinær Seen Sort saare udbredt; den møder
En overalt, hyppigst naturligvis i alle Slags
flaue og dumme, affekterede eller trivialiserede
Former. Anderledes var det, da den pessimistiske
Filosofis Ophavsmand i Aaret 1819
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
