Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og slet vurderet. Poul Møller, den første Danske,
der læste ham, kalder ham endnu i 1837
Professor i Berlin, betegner med en dansk
Theologs Naivetet hans Standpunkt som Nihilisme
og anser hans Livsanskuelse for «umenneskelig».
Bröchner endelig var Hegelianer nok til i sin Bog
«Filosofiens Historie i den nyere Tid» at
indskrænke Omtalen af Schopenhauer til en haanlig
Anmærkning, i hvilken den store Pessimist
affærdiges med et sørgeligt Skudsmaal.
Ikke des mindre er Arthur Schopenhauer
en af de dybeste Aander, der har levet, en af
de Faa, der rage skyhøjt op over deres
Tidsalder, og som staa i gigantiske Omrids for den
næste.
Man har i vore Dage her til Lands forset
sig paa Sætningen, at den store Mand er et
Udtryk for sin Tidsalder. Det var i sin Tid
vanskeligt nok at faa den slaaet fast; thi
Publikum var vant til at betragte Genierne som
Meteorer eller Aladdin’er. Men siden denne
Sætning er bleven Almenejendom, opfattes den
saa fladt, som var Geniet ikke andet end det
veltalende Organ for en allerede forud for det
existerende Tilstand. Denne Misforstaaelse
beroer tildels paa, at man i Danmark i Regelen
ved et Geni forstaar en Digter, og medens man
tidligere troede om Poeterne, at de nye Ideer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
