Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremstille og derved erobre, i Christines Tanke
symboliserer den kunstneriske Vision, det
fortærende Syn, hvortil hendes Liv som Kvinde
er givet hen for at tjene denne Uvirkelighed til
Næring og Føde. Zola har i Claudes Hang til
Symboliken sandsynligvis villet hentyde til
Bristen i hans egen Evne til at gjengive
Omverdenen med den Naturalisme, han stadigt
prædiker som Theoretiker, og hyppigt overskrider
i sin Praxis.
Ingen af alle Zolas Romaner er dog
gjennemtrængt af dette hans Hang til at gjøre
Hovedpersonerne til store Symboler som La
faute de l’abbé Mouret.
Det synes, som om et Landsted nær hans
Fødeby Aix har givet ham den første
Tilskyndelse til Romanen. Hans Fantasi, der altid
følte sig draget til Udmaling af den brede
Livsfylde, er bleven sat i Bevægelse ved denne
Gjenstand: en Have hvor i hundrede Aar Alt
havde skudt i Vejret, som det vilde. Haven
har, da han med Ungdommens Modtagelighed
fordybede sig i Synet, forvandlet sig for ham
og givet ham Indtrykket af en uberørt Urskov
af umaadelig Udstrækning under en Regn af
Solstraaler. En Dag har han skimtet et uhyre
stort Træ, fuldt af en Fuglesværm, har i et
Blink øjnet et tykt Grønsvær og indaandet et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
