Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mylr af Plantegrøde, saa det var ham som om
hele Synskredsen stod i blomsterkrydret Duft.
Og Forestillingen om Paradisets Have har
rejst sig i hans Sind. Denne Have med dens
lune Yppighed har syntes ham en herlig
Omgivelse for ung Elskov i dens Frembryden og
Væxt. Da han i 1874 i en meget varm Sommer
mindedes dette Indtryk fra hans attende
Aar, følte han saa, midt under sin Forfølgen af
Familien Rougon-Macquarts Slægtegenskaber
og Slægtskjæbner Drift til at unde sig selv en
Skildring af Naturlivets og den vaagnende
Elskovs Herlighed, der havde saare lidt at
gjøre med det andet Kejserdømmes Fordærvelse
og Forfald. Han giver os her sin Variant af
Paradislegenden, som tidligere sin Parallel til
en hellenisk Hyrderoman.
For mangen gammel Maler og Poet har
Paradisets Have fremfor Alt været Fredens
Hjem, hvor Løven græssede ved Lammets
Side; for Zola med hans Temperament var
Haven den frie Frugtbarheds Hjemstavn, den
uendelige Naturfyldes Eden. Hans Ideal var,
som Romanforfatteren Sandoz’s i L’oeuvre, at
skildre det store Hele i dets fulde Strøm af
Liv (en pleine coulée de la vie universelle).
Denne Sandoz, i hvem Zola har tegnet sig selv,
elsker fremfor Alt den moderlige Jord. «Aa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
