- Project Runeberg -  Heinrich Heine /
30

(1897) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Börne det Sted, hvor han taler om Börne’s
nazarenske Indskrænkethed. Han siger «nazarensk»,
forklarer han, for hverken at bruge Udtrykket jødisk
eller kristelig, da begge disse Udtryk for ham har
samme Betydning og af ham anvendes ikke til at
betegne en Tro, men et Naturel; og han stiller
Ordet nazarensk i Modsætning til hellensk, der
ligeledes for ham betegner en saavel medfødt som
tilegnet Aandsretning og Synsmaade. Med andre
Ord: alle Mennesker er for ham enten Nazarener
eller Hellenere, enten Mennesker med asketisk,
billedfjendtligt, sygeligt spiritualiserende Hang eller
Mennesker med livsklart, udviklingsstolt og
virkelighedskjært Væsen. Og han betegner saa sig selv
som Hellener — en Betegnelse, ingen tysk
Romantiker nogensinde vilde have tillagt sig.

Men Hellenisme i denne Forstand udstrømmede
fra Hegel. Hegel tilhører efter sin hele
Aandsretning den samme Tendens i Datiden til at fylde
de antike Former med en ny Tids Indhold som vi
møde hos Goethe, naar han digter sin Ifigenia
og hos Thorvaldsen, naar han udfører Statuen af
Fyrstinde Barjátinska i græsk Klædebon. Det er
ingen Tilfældighed, at Hegel og Thorvaldsen fødes
i samme Aar 1770 med kun et Par Maaneders
Mellemrum. Og det var heller ingen Tilfældighed,
at Hegel bedst forstod den Side af Goethe’s Væsen,
der vendte mod Grækenland. Han kaldte Studiet af
Antiken den sande Indledning til Filosofien og formede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bghheine/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free