Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke heller kan svigte den under den uhyre
Forskjel mellem dens Anførere og Soldater paa den
ene Side og deres Fjender paa den anden.»
Heine har vistnok ikke ment, at hans Sværmeri
for Napoleon trængte til Forsvar; ellers kunde
han have beraabt sig paa, at han her til
Forgjænger havde den Mand, han kun har omtalt
med Ærefrygt som «den store Hegel, den største
Filosof, som Tyskland har frembragt siden
Leibniz», den Mand, om hvem han som en utvivlsom
Kjendsgjerning fremfører den højst tvivlsomme
Sætning, at «han rager højt op over Kant», og hvem
han kun dadler saa skaansomt og blidt som i denne
Vending: «Hegel lod sig krone i Berlin, desværre
ogsaa salve en Smule.»
Dog ikke blot Heines store Forbilleder og
Lærere, ogsaa Samtidige af ham som Varnhagen
von Ense, der dog havde udgydt sit Blod i Krigen
mod Napoleon, nærede den samme Beundring for
ham og holdt sig lige saa fri for germansk
Nationalhad. Om vor Baggesen, der i sit Væsen
halvtysk gjerne skabede sig mere tysk end Tyskerne,
skriver Varnhagen: «Napoleon og Franskmændene
hader han paa en ganske modbydelig Maade, indtil
Væmmelse heftigt og uden Grund; thi Alt, hvad
der er godt hos os Tyske og hvorfor vi skatte os
højest, er ham en Gru; det haaber han at faa
tvunget ned ved Hjælp af Kant, Jacobi, Voss og
Klopstock» — Kant er her øjensynligt nævnt paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
