Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grundlag af det saa lidet tyske kategoriske
Imperativ, de øvrige paa Grund af Nationalfølelsens
Bornerthed.
Man ser da, at én og samme Kultus af Napoleon
lader sig forfølge hos de Mænd, der have
havt størst Indflydelse paa Heines som paa det
unge Tysklands Udvikling.
Den gav sig hos Heine digterisk Udslag
adskillige Aar før den blev epidemisk i Frankrig, og
naaede hos ham en Højde, som ikke overtræffes
hos Beyle eller Hugo. Ja, man kan sige, at dens
poetiske Udtryk i Heines berømte Ungdomsdigt
De to Grenaderer (som han efter sin egen
Opgivelse har skrevet kun sexten Aar gammel, dog
rimeligere i sit nittende Aar) overgaar Alt, hvad
der existerer af beslægtet Art i Frankrig selv.
End ikke Bérangers Mesterværk Souvenirs du peuple
har en lignende Simpelhed og Storhed, skjønt det
bedre end noget andet Digt har givet Napoleonslegenden
i det franske Folk et haandgribeligt og
rørende Udtryk. I Heines «Grenaderer» svarer
hver Linjes Rytmik paa det Nøjeste til Stemning
og Indhold; de vemodige Jamber: Der andre
sprach: das Lied ist aus, de ildfulde Anapæster:
Dann reitet mein Kaiser wohl über mein Grab.
Man læser, uden at forstyrres synderligt, hen over
Grenaderens umulige Bøn om at faa sit Lig bragt
med til Frankrig. Hovedstrofen: Was schert mich
Weib, was schert mich Kind, Grenaderens Protest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
