Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mænd forelskede sig i hende. Hun anklages for
Trolddom. Men Biskoppen, der skal dømme hende
til Baalet, bliver selv forelsket i hende. Hun ønsker
sig Døden, thi den Eneste, hun elsker, har vendt
hende Ryggen og er dragen bort; da Biskoppen
lader hende føre til et Kloster, bestiger hun derfor
en Klippe, Lurelei (Ley betyder Skiferbjærg) og
styrter sig i fortvivlet Længsel efter sin Elskede
ned i Rhinen.
Heraf tog i 1811 en Forfatter Nikolaus Vogt
Anledning til at lave et saakaldt Rhinsagn, som
han udgav for gammelt. Loreley skulde paa Vejen
til Klostret have set sin Elskede sejle forbi paa
Rhinen og styrtet sig ned af Sorg over ikke
at have kunnet vinde ham. Tre af hendes
Tilbedere skulde da have fulgt hende i Dybet. Derfor
hed en Klippe der i Nærheden Dreiritterstein. Dette
sidste Træk var maaske foranlediget ved Slutningen
af Brentanos Digt:
Wer hat dies’ Lied gesungen?
Ein Schiffer auf dem Rhein.
Und immer hat geklungen
Vom hohen Felsenstein:
Lore Lay!
Lore Lay!
Lore Lay!
Als wären es unser Drei.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
