Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Die Luft ist kühl, und es dunkelt
Und ruhig fliesset der Rhein,
Der Gipfel des Berges funkelt
Im Abendsonnenschein.
Die schönste Jungfrau sitzet
Dort oben wunderbar,
Ihr gold’nes Geschmeide blitzet,
Sie kämmt ihr goldenes Haar.
Endelig er Elementet af dæmonisk Lidenskab
kommet til, som de tidligere Bearbejdere af Æmnet
ikke formaaede at nedlægge i det. Heine gjengiver
her en elementær dragende Magt, der er beslægtet
med den, som Goethe i «Der Fischer» har givet
Udtryk ved simplere Midler og med dybere
Virkning. Men Goethe skildrer i Overensstemmelse
med sit Væsen den stille, lokkende Besnærelse,
Heine i Overensstemmelse med sit et lynsnart
betagende, uimodstaaeligt Raseri.
Maaske endnu dybere Indblik i Heines kunstneriske
Tilblivelse og i Maaden, paa hvilken hans
Fantasi arbejder med et Æmne, vindes, naar man
iagttager, hvorledes han benytter et i Prosa
givet Stof.
Øjensynligt i Henri Beyle’s Bog «De l’amour»
har Heine fundet de følgende fra Arabisk oversatte
Anekdoter: «Sahid ben Agba spurgte en Dag en
Araber: Af hvad Stamme er du? — Jeg er af
den Stamme, svarede Araberen, i hvilken man døer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 14:58:40 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/bghheine/0105.html
