Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lod hende indespærre i en Daareanstalt under det
Paaskud, at hun var sindsforvirret. Det lykkedes
hende herfra at undkomme til England. I Efteraaret
1855 kom hun fra Wien tilbage til Paris og
indfandt sig hos Heine for at bringe ham
Kompositioner og Hilsener fra Wienerkomponisten,
Friherre Vesque von Puttlingen.
Hun var da omtrent otteogtyveaarig, blaaøjet
med lysebrunt Haar, og saa yndefuld, indtagende
og fin, at hun ved første Komme vandt Heines
Hjerte. Snart blev hun ham uundværlig; han
led, naar der blot gik et Par Dage hen uden
at han saa hende, skjønt hans Smerter var saa
heftige, at han tidt selv maatte frabede sig
Besøget. Først i de opbevarede Breve og Digte til
hende er der den dybere erotiske Inderlighed, den
Fylde i Kjærligheden, som man ellers savner i
Heines Elskovspoesier.
Han kalder hende sin Valgtrolovede, hvis
Væsen Skjæbnens Vilje har parret med hans.
Forenede vilde de have lært Lykken at kjende,
adskilte maa de gaa tilgrunde:
Ich weiss es jetzt. Bei Gott! du bist es,
Die ich geliebt. Wie bitter ist es,
Wenn im Momente des Erkennens
Die Stunde schlägt des ew’gen Trennens!
Der Willkomm ist zu gleicher Zeit
Ein Lebewohl!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
