Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
roligende Ord til en ophidset Bekjendt paa hans
sidste Levedag: Dieu me pardonnera, — c’est son
métier.
Et rørende Vidnesbyrd om hans Aandskraft
og hans sønlige Kjærlighed er det, at han under
hele sin Sygdom omhyggeligt vaagede over, at hans
Lidelser forbleve skjulte for hans gamle Moder i
Hamburg; han tilskrev hende indtil det Sidste
muntre, spøgende Breve og lod af de Exemplarer,
han sendte hende af sine Skrifter, de Steder udtage,
der kunde bringe hende paa Sporet.
Et tiltalende Indtryk af hans Sjæleliv giver
ogsaa dette Træk: han, den i Udtrykket for Elskov
mest kaadmundede af alle Mænd og Poeter,
forvandlede sig i sin Sygdom til den ømmeste og
aandigste i Udtrykket derfor. Som bekjendt
forsødedes det sidste Aar af hans Liv af en ung,
skjøn Kvindes Hengivenhed og Beundring. Det
var den Kvinde, der, skjønt tyskfødt, er optraadt
som Skribentinde under Navnet Camille Seiden i
den franske Litteratur[1]. Hendes rette Navn var
Elise von Krienitz. Hun var født i Prag, var i
en ganske ung Alder kommen til Paris og havde
der indgaaet et kortvarigt, højst ulykkeligt
Ægteskab med en Mand, der for at blive hende kvit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
