Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grundmotivet fra Catilina, at den for sildigt
omvendte Libertiner straffes igjennem et erotisk
Forhold til en Pige, for hvis Afsky og hvis Forbandelser
han er Gjenstand, fordi han, Forføreren, har bragt
Vanære over hendes Søster og lagt denne i Graven.
Det er med Forholdene som med Karaktererne, der
danne dem: Ibsen vender flere Gange tilbage til
de samme.
Han ynder at stille en stærk, rigtudrustet,
fuldbaaren Mandsnatur imellem tvende Kvinder,
en vild og en blid, en mandhaftig valkyrie- eller
furieagtig og en øm, elskelig, kvindeligt blød.
Saaledes stillede han allerede Catilina mellem den
frygtelige Furia og den blide Aurelia, hans Hustru
og gode Genius, saaledes stiller han i «Gildet paa
Solhaug» Gudmund mellem Stykkets «Ragnhild»
og dets «Regisse», og saaledes i «Hærmændene»
Sagnets Sigurd mellem Brynhild og Gudrun, eller
som de her hedde, Hjørdis og Dagny. Paa samme
Vis anbringer han ogsaa senere Brand imellem
Jættekvinden Gerd, hans onde Aand, og Hustruen,
den fine Kvindeskikkelse Agnes.
Ligeoverfor sin Helt opstiller han saa som
Modsætning til denne en svag underordnet
Mandskarakter, der først er karikeret som Bengt i «Gildet
paa Solhaug», men der senere mere og mere
tiltager i Betydning og udvikler sig til Formen af
det hæderligt Menneskelige, det prosaisk Agtværdige,
der staar overfor Halvguden eller Helten,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
