- Project Runeberg -  Henrik Ibsen /
14

(1898) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Det er ikke vanskeligt at finde den Interesse,
der leder hans Valg netop til disse Æmner. Man
ser hvad det er, der drager hans Sjæl som det
Beslægtede. Vi gjenfinde vor Polemiker her. Storhed,
Styrke, Lidenskabens, Viljens, og den af Lidenskab
baarne Viljes, det er Idealet for denne Digter som
for de øvrige senest optraadte norske Digtere; men
det stiller sig polemisk mod de Nulevende for ham,
der jo heller aldrig, som Bondefortællingens
Forfattere, har forsøgt at skildre et kraftigt Nutidsliv.
Viljens Styrke — det er for ham det egenligt
Sublime, det er dette, hvorom hans Tanke atter
kreser i «Brand», ligesom Viljens Renhed for
Paludan-Müller bestandig er det, hvorom Alting
drejer sig.

Vi gjenfinde endnu i hele denne Produktion
den polemiske Digters Sans for det Tragiske og
den urolige Melankoli, i Kraft af hvilken han
opsøger stærke Spændinger og forfærdelige, lammende
Situationer, hvori den store Kraft til ingen Nytte
gaar tilspilde. Et enkelt Exempel: Hovedpersonen
i «Fru Inger» er en Kvinde med sjælden Aandsmagt,
stillet paa en høj Plads i Spidsen for sit Folk
med Alles Øjne hvilende paa sig. Hun er skabt
til Leder for dette Folks Revolution, skabt til at
blive dets Befrierinde fra Voldsmænds Herredømme.
Sagens Hellighed, hendes Sjæls Begejstring, hendes
Kløgt, hendes Mod, hendes Ungdoms Eder, Alt
forener sig om at tilskynde eller forpligte hende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:58:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bghibsen/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free