Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til at handle og sejre; men hun er ikke istand til
at røre sig af Stedet, vover ikke at løfte en Haand;
thi en Søn, Frugten af en hemmelig, ulovlig
Forbindelse, er som et Gidsel i Oprørernes Lejr.
Frygten for hans Liv lamslaar hende hele hendes
Liv igjennem og til allersidst lader hun selv ham
myrde i den Tro, at hun dræber en anden, for
ved denne Udaad netop at frelse ham og bane
ham Vej til den norske Trone. Som Hjørdis i
«Hærmændene» er hun den værst, hun elskede
mest. En Situation som denne Kvindes minder
om den bekjendte Gruppe af Puget: Milon, der
værger sig mod Løvens Angreb, men forgjæves
vrider sig uden at kunne bruge sin athletiske Styrke;
hans ene Haand er i Løvens Gab, den anden indeklemt
i et flækket Træ, hvorfra det er ham umuligt
at vriste den løs.
Vi gjenfinde sluttelig her, hvor Intet helt er
godt, men hvor dog aldrig fattes en mægtig Pathos,
Glimt af store Tanker og en udviklet Reflexion,
det samme Grundvæsen, som vi i de polemiske
Digte lærte at kjende, det, vi saa’ som Funker af
Begejstringens Ild og hørte som Knald af Aandens
Svøbe, men som vi der saa lidet som her fornam
i en enkelt, rolig, umiddelbar Strømning fra Naturens
Væld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
