Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tyskland aldrig i aandelig Henseende (og ubetinget)
staaet højere, end da Königsberg (Kant) og Weimar
(Schiller-Goethe) vare Centrer. Men trods sin
Enhedssværmen drømmer Ibsens Digterhjærne om en
Tid, da Statsmagten tilsteder et langt større Maal
end nu af individuel og kommunal Frihed, og hvor
altsaa Stater, som vi nu have dem, ikke existere
mere. Skjønt Ibsen læser yderst Lidt og ikke
gjennem Bøger orienterer sig synderligt angaaende
sin Samtid, har han tidt syntes mig at staa i en Art
hemmelighedsfuld Overensstemmelse med Tidens
gjærende, spirende Ideer. En enkelt Gang har
jeg endog havt det fulde Indtryk af, at Tanker,
der historisk vare i Udbrud, men endnu ikke
sporedes som saadanne af Andre, sysselsatte og
ligesom pinte ham. Umiddelbart efter den store
tysk-franske Krigs Afslutning, paa en Tid, da alle
Sind vare optagne af den, og da Tanken om
noget Saadant som Kommunen i Paris næppe var
dukket op i en eneste nordisk Hjærne, fremstillede
Ibsen mig som politiske Idealer Tilstande og Ideer,
hvis Væsen vel ikke forekommer mig klart, men
som utvivlsomt vare nær beslægtede med dem,
som nøjagtigt en Maaned efter i stærkt forvrænget
Form brød frem, proklamerede af Pariser-Kommunen.
I Anledning af mit afvigende Syn paa Friheden og
Politiken skrev Ibsen til mig (17. Februar 1871):
«... Kampen for Friheden er jo ikke Andet
end den stadige levende Tilegnelse af Frihedens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
