Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forening». Han sér et Tegn paa Afmandelsen i vore
Dage deri, at saasnart En har en Sag eller en
Plan, er Mandens første Tanke gjærne den at faa
en Kommission nedsat eller en Forening stiftet til
Bedste for den. Man tænke paa den Haanlatter,
der skingrer gjennem «De Unges Forbund».
Jeg tror, at Ibsen i sit stille Sind driver sin
Individualisme til en Yderlighed, som man af hans
Værker alene ikke kan faa Indtryk af. Han gaar
i dette Punkt endog videre end Søren Kierkegaard,
om hvem han paa dette Omraade ellers kunde
minde. Ibsen er f. Ex. en vidtgaaende Modstander
af den moderne, stramme Statsidé. Ikke i den
Forstand, at han skulde ynde Smaastater eller
Smaasamfund. Ingen kan nære en større Rædsel
end han for det Tyranni, de udøve, og den
Smaalighed, de føre med sig. Faa have af den Grund
varmere end han taget Ordet for, at de nordiske
Riger skulde følge Italiens og Tysklands Exempel
og slutte sig sammen til et politisk Hele. Hans
betydeligste historiske Drama «Kongs-Emnerne»
handler jo ogsaa udelukkende om en saadan
historisk Sammensmeltnings-Idés Berettigelse. Ibsen
gaar i denne Henseende saa vidt, at han tilsyneladende
oversér de Farer for Aandslivets Mangfoldighed
og Forskelligartethed, som den politiske
Enhedsstræben gjemmer: Italien har aldrig i
kunstnerisk Henseende (og ubetinget) staaet højere, end
da Siena og Florents vare to Verdener, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
