Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skribentpersonlighed indgjød ham ingen Sympathi. Navnlig
forekom Mills Paastand eller Tilstaaelse, at han
skyldte sin Kone Meget og det Bedste i sine
Skrifter, Ibsen med hans udprægede Individualisme
latterlig. «Tænk!» sagde han smilende, «om man
maatte læse Hegel eller Krause med den Tanke, at
man ikke bestemt vidste, om det var Hr. eller Fru
Hegel, Hr. eller Fru Krause, man havde for sig!»
Jeg tror ikke, at hos Ibsen denne Uvilje mod
den enkelte Personlighed var en Sag for sig uden
Sammenhæng med hans Følelse for Kvindesagen.
Jeg tror, at der hos Ibsen fandtes en Begyndelsesmodstand
enten fremkaldt af Opdragelsen eller af
en naturlig Ærgrelse over Kvinde-Emancipationens
Karikaturformer, men en Modstand, hvis Bestemmelse
det var at afløses af en des lidenskabeligere
Tilslutning. Det er Ibsens Forstand, som her har
ændret hans Følelsesliv. Han er ægte digterisk i
Stand til af fuldt Bryst at gjøre sig til Organ for
en Idé, der fra først af lod ham kold, naar han
føler, at denne Idé er en af Tidsalderens
fremtidsrige Kamptanker. Og naar man nu læser den
sidste Scene i «Et Dukkehjem», disse Repliker,
der falde som Sværdhug, Helmers:
Der er Ingen, som ofrer sin Ære for den, man elsker
Det har hundrede tusinde Kvinder gjort,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
