Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at henpege paa den almenere Kjendsgjerning, til
hvilken Titlen hentyder, nemlig Arvelighedens
Bevarelse af Følelser (og derigjennem af Dogmer),
hvis oprindelige Livsbetingelser ere uddøde og
vegne for andre, med hvilke disse Følelser staa i
Strid.
Der knytter sig med Hensyn til Ibsens sjælelige
Udvikling en Hovedinteresse til dette Greb
eller Valg af Æmne, fordi vi her for første Gang
se Ibsen bryde den Ring, hans Individualisme
ellers plejer at slaa om den Enkelte som enkelt.
I et Brev fra 1871 skrev Ibsen til mig disse Ord,
der er betegnende for Meget hos ham:
«... Det Solidariske har jeg egentlig aldrig
havt nogen stærk Følelse af, jeg har i Grunden
kun taget det saadan med som traditionel
Trossætning — og havde man Mod til fuldt og helt
at sætte det ud af Betragtning, saa blev man
kanske kvit den Ballast, som tynger værst paa
Personligheden ...»
Nu ti Aar efter har han faaet Øjet op for
det Solidariskes Betydning, har grundigt indsét, at
«Mod» ikke nytter noget med Hensyn til at sætte
sig ud derover, og at vi Alle, ved selve vor
Fødselsskjæbne allerede, ere solidarisk forbundne med
Personer og Forhold, hvorover vi ikke ere Herrer.
Ibsen er øjensynlig, alt som Aarene ere gaaede,
traadt i stedse inderligere Forhold til Tidens
Grundideer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
