Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saaledes se vi ham, der som næsten alle nulevende
ældre Skribenter fra først af stod til Bæltet
i den romantiske Periode, arbejde sig ud og op
af den og efterhaanden blive stedse mere moderne,
tilsidst den moderneste af de Moderne. Dette er
efter min Overbevisning hans uvisnelige Ære og
vil give hans Værker varigt Liv. Thi det Moderne
er ikke det Døgnagtige, men selve Livets Flamme,
Livsgnisten, Idésjælen i en Tidsalder.
Den Misstemning, som «Gjengangere» i mange
Krese vakte, og den plumpe Kritik, for hvilken
dette Skuespil gjordes til Gjenstand, vil sikkert ikke
indvirke hæmmende paa Ibsens Frembringelsesdrift,
men i første Øjeblik har den kunnet nedslaa ham.
Han skrev derom:
«... Naar jeg tænker paa, hvor træg og
tung og sløv Forstaaelsen er derhjemme, naar jeg
lægger Mærke til, hvor lavtliggende den hele
Betragtningsmaade viser sig at være, saa overkommer
der mig et dybt Mismod, og jeg synes mangen
Gang, at jeg ligesaa gjærne strax kunde afslutte
min litterære Virksomhed. Hjemme behøver man
egenlig ingen Digterværker; man hjælper sig saa
godt med «Storthingstidende» og «Luthersk
Ugeskrift». Og saa har man jo Partibladene. Jeg
har ikke noget Talent til at være Statsborger og
heller ikke til at være Orthodox, og hvad jeg ikke
føler Talent for, det afholder jeg mig fra. For
mig er Friheden den højeste og første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
