Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
vexle; det sker behændigt og uden nogensinde at
give Anstød. Fra det jævneste Ordskifte hæver
Dialogen sig til lyrisk Flugt og stærke Følelsers
Sving. Anden Akts Slutning med Modsætningen
mellem den Sang, i hvilken Gudmund afviser
Margits Elskov, og det Eventyr, i hvilket Margit
skildrer sin Vaande ved at forsmaas, røber den
vordende Mester i det indirekte Udtryk for
Sindsbevægelserne og i dramatisk Kontrasteren.
Alt i Alt er «Gildet paa Solhaug» forfattet af
en ung Romantiker, der med Forsæt har brudt
Spidsen af sit Æmnes Tragik for at lade det
udmunde lyrisk stilfærdigt, men overfor hvem man
føler, at der inderst i ham boer en Tragiker, som
først bliver stor den Dag, da ubarmhjertig
Sandhedskærlighed gjør ham ligegyldig overfor enhver
godtkjøbs Slutningsharmoni.
«Fru Inger», der blev forfattet i Bergen Vinteren
1854, første Gang opført paa Bergens Theater 2.
Januar 1855, trykt i 1857 i nogle faa Exemplarer,
i let omarbejdet Skikkelse definitivt udgivet 1874
og derefter opført i Norge, Sverig, Finland og
Tyskland, er uden Sammenligning det ypperste af
de Arbejder, Henrik Ibsen frembringer før sit
tredivte Aar. Stykkets Æmne er norsk nationalt,
og det er skrevet som Nationalskuespil til
Aars-festen paa det Bergenske Theaters Stiftelsesdag.
Det er øjensynligt udsprunget af den unge Digters
varme Nationalfølelse, og at dets Braad er vendt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
