Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
Dog lad Ejlert Løvborg være langt evnerigere
end han synes, være det største, en Skribent kan
være, et fuldtlødigt, Tidsskjel gjørende Geni!
Hvis han er det, hvor er det da muligt, at
han kan ville læse sit Arbejde højt for en, der
kun af Navn er hans Kaldsfælle, og hvem han
ringeagter i den Grad, som han ringeagter Jørgen
Tesman? Med hvilket Tonefald bebrejder han ikke
Hedda, at hun er sunket til denne Mand! Og til
ham bringer han ved et første Besøg sit
dyrebareste Aandsfoster for at æske hans Mening derom,
ja saa opsat er han paa at faa Ros fra disse
Læber, at han endog slæber Haandskriftet med i
Drikkelaget for selv der at udsøge sig en Krog,
hvor han kan udgyde sit Inderste for den dybt
foragtede Jørgen.
Jeg forstaar jo nok, at han maa have
Manuskriptet med, for at det kan tabes af ham og blive
brændt af Hedda — men alligevel! Det, at han
vil vurderes af Jørgen, er næsten lige saa grimt
som det, at han har villet forgribe sig paa Hedda,
eller det, at han er en fortabt Mand, saa snart
han har ført et eneste Glas kold Punsch til sin
Mund. You are no gentleman, Mr. Løvborg!
Stakkels Fyr! Næppe er han afsjælet, saa
kommer Straffen over ham. Den ringeagtede
Kollega arver først de Rester af hans Haandskrift,
der er levnede, saa de Rester af hans Veninde,
der er blevne tilbage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
