Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
og i Virkeligheden foregaar det hele Drama mellem
Solness og Hilde. Lyset kommer fra Hilde og
denne Kvindeskikkelse overstraaler ved sin
Ejendommelighed, Friskhed og Glans alle
Kvindeskikkelser i den samtidige Litteratur. Siden «Et
Dukkehjem» og «Gjengangere» har Ibsen ikke
frembragt noget saa stærkt Virkende som hun eller
overhovedet noget Værk af saa høj Rang, paa én
Gang saa naturligt og saa overnaturligt.
Lige siden Ibsen opgav sin Ungdoms Stofvalg og
Fremstillingsmaade, har man set ham prist og
angrebet som saakaldt «Naturalist». I vore Dage
have saakaldte «Symbolister» ført en Fejde mod
«Naturalismen». Den Slags Stikord have sjældent
stort paa sig, men paa Ibsen passe de i ethvert
Tilfælde mindst. Hos ham have i mere end en
Snes Aar Naturalisme og Symbolisme trivedes godt
i Forening. Modsætningerne i hans Natur drive
ham til Virkelighedstroskab og Mystik.
Fordi hans Væsen og hans Skuespil er rige
paa Gaader og Hemmeligheder, tvinges han (for
at forstaas) til Brugen af stærke Betoninger,
Gjentagelser, betegnende Yndlingstalemaader, kort sagt
til en vis næsten grov Tydelighed. Og skjønt hans
Væsen og hans Poesi er virkelighedskjære, er han
dog Digter og Grubler nok til stadigt at underlægge
den Virkelighed, han fremstiller, en dybere
Tolkning. Hvert Grundtræk virker sindbilledligt; man
føler Ibsens undergravende Skepsis overfor det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
