Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i5i
Bestaaende og Anerkjendte, hans Dristighed i Kritik,
bagved, og man glæder sig over, at ligesaa dybt
som hans Tvivl formaar at grave, Uge saa højt og
sikkert bygger hans Fantasi.
Paa «Solness», der maaske betegner et
Kulminationspunkt, fulgte «Lille Eyolf». Stykket der hører
til de sørgmodigste, Ibsen har skrevet, behandler
Forældrenes Forhold til et Barn. Den første Akt
er fortræffeligt bygget; men dens dramatiske
Virkning kan jo ikke naas eller overtræffes i det
Følgende, da den ender med Barnets Død.
Over Stykket kunde som Motto staa disse Ord:
i
Rita:
Vi er da Jordmennesker alligevel.
Allmers:
Vi er lidt i Slægt med Hav og Himmel
ogsaa, Rita.
Ibsens Opfattelse af Menneskenaturen er i
disse Ord.
Han har i dette Skuespil med sit sædvanlige
Fynd givet Livsbetragtningen et nyt, tankevækkende
Udtryk: Forvandlingens Lov. Alle menneskelige
Forhold staa under Forvandlingens Lov.
Oldtidens Digtere skrev «Metamorphoser», Digtninge
om de Forvandlinger, deres Mytelære var fuld af.
«Lille Eyolf» er Ibsens Digtning om*
«Forvandlingerne». Man siger i Regelen, at alt Levende staar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
