Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
uimodstaalig Trang til at tage Ros og Komplimenter
til Indtægt og til at indkassere fremmede
Beundrings- eller Bifaldsudbrud. Lad mig ikke
blive misforstaaet! Intet er naturligere, Intet
menneskeligere end at glæde sig over de Bedstes
Bifald og Ros. Den, som var fuldkomment
ligegyldig for sligt, vilde ikke let blive Forfatter,
ikke let optræde i hvilkensomhelst Retning. Ja
man kan gaa videre og sige: for Skribenten og
for Taleren er en vis Grad af Anerkjendelse en
ligefrem Nødvendighed, den Betingelse, uden
hvilken han som saadan ikke kan drage Aande.
Men han kan, naar Strømmen gaar ham imod,
eller naar han gaar imod Strømmen, som
Tilfældet var med Lassalle, nøjes med private
Beviser paa Paaskjønnelse, og han bør nødigt og
næppe engang under den yderste Miskjendelse
offentligt paaberaabe sig denne private Hyldest.
Men denne Fristelse har Lassalle ikke kunnet
modstaa; dertil har hans Stolthed ikke forslaaet,
han paaberaaber sig privat Anerkjendelse paa
urette Sted og uden sand Takt. Det er mere
end et oratorisk Fægtergreb hos ham, det er
en Ting, der falder ham naturlig. Jeg sigter
her ikke til at han nu og da med kogende
Selvfølelse udtaler hvad der var den rene Sandhed
og hvad der vel var værd at sige overfor alle
de Løgne og Forvanskninger, der slyngedes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
