Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
imod ham, at han var ikke Dilettant, men
Videnskabsmand og en betydelig, en overlegen
Videnskabsmand, der havde frembragt varige
Værker, ja et epokegjørende Hovedværk. Men
jeg sigter til hans usalige Forkjærlighed for
Ærens Larm og Skrald, dens Pauker og
Trompeter, som han fordrede eller hævdede sig selv
ved ringe Lejligheder. Hvad ligner det saaledes at
han overfor Arbejdere roser sig af i en literær
Satire at have angrebet den bekjendte, maadelige
Literaturhistoriker Julian Schmidt «under
larmende Bifald af Tysklands største Lærde og
Tænkere, der mundligt og i Breve trykkede mig
i Haanden derfor» [1]. Udgivelsen af den nævnte
yderst vittige og overmodige men formløse
Pamflet forvandler sig for ham (omtrent som for
Kierkegaard dennes literære Skjærmydsler) til
en aandelig Stordaad. Og hvor dybt dette
Karaktertræk ligger i Lassalle føler man først
ret, naar man ser det fremtræde, hvor han
digter frit, hos hans Yndlingshelt Ulrich v.
Hutten i Dramaet «Franz von Sickingen». Med
en Pathos, der kommer dybt fra Lassalles
Inderste, skildrer Ulrich hvorledes han blev
tilmode, da «det mørke Trostyranni» atter hævede
sit Hoved i Tyskland, da Mørkemændenes
fastsluttede Falanx hævede sig mod den paany
opvaagnede Videnskab, og Köln,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
