Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fordringer indlob til ethvert Dødsbo, maatte sikre
sig Skadesløsholdelse ved Lov? Og jeg fortsætter:
For saa dybt som muligt at begrunde den
religiøst-metafysiske Grundanskuelse, hvorpaa,
efter Lassalles Opfattelse, det hele romerske
Arvevæsen hviler, studerer han nu som Filosof
og Filolog Oprindelsen til den Grundanskuelse,
han som Jurist har følt sig slaaet af. Han gaar
tilbage til Folkets forhistoriske Tid for at finde
dens Urgrund, der ingen anden kan være end
Religionen, i hvilken Folket altid nedlægger sine
ældste Erindringer. Han finder da at denne
Forestilling har sin aandelige Rod i den gamle
Manes-og Lar-Kultus. Ved Manes (de Afdødes
Aander) forstaar Romeren ikke de Døde, de
Forgangne, men de Blivende. Begrebet Manes ligger
i Ordet manere (at forblive) ganske fraset
Etymologiens sandsynlige Urigtighed; thi saaledes
etymologiserede man i Oldtiden. De ere og
blive det samme de vare: Aandsindividualiteter,
altsaa i Overensstemmelse med det romerske
Begreb om Aandsindividualiteten: Viljes-Subjekter,
som have deres Gjenstand i Yderverdenen.
Oprindeligt brændte Romerne ikke den Døde, men
begravede ham i hans Bolig, paa Skuepladsen for
hans Viljesherredomme, og selv efter at
Ligbrænding er indført, anses Lararium, Huskapellet,
for Aandernes Sæde. Saaledes bliver da Larerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
