Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sin egen Interesse; thi han skal jo nu sætte sin
Vilje som en varende og blivende og ligeoverfor
den hele Omverden bestaaende, ɔ: som Lov.
Og han maa og kan ogsaa optræde som Lovgiver
overfor de andre Retssubjekter og gjøre
Indgreb i deres Rets-Sfære. Thi overfor hin
metafysiske Interesse, som Folkeaanden nærer
for ham, komme de andre Retspersoner, der i
Sammenligning med ham, den Døde, ere blotte
Privatpersoner, slet ikke i Betragtning.
Langsomt fuldbyrdes saa under Romerrigets Historie
det metafysiske Begrebs Overgang til Formuesbegrebet
og Viljesfortsætterens Forvandling til
Formues-Arving, indtil endelig under Justinian ved
Indførelsen af Arv sub beneficio inventarii
Arvingen proklamerer Formueerhvervelsen som det
Afgjørende, ja Eneste i hans Forhold til
Arveladeren. Men hermed er da ogsaa
Afgnidnings- og Denationaliseringsarbejdet tilende og den
romerske Folkeaand forbi [1].
Jeg indskyder blot min Tvivl: Er det ikke
naturligt, at i den ældste Tid, da alle Forhold
var simple, Laan og Gjæld sjældne, Arvingen
— selv hvor han havde Legatarer ved Siden
af sig — ingen Vanskelighed fandt ved at
overtage Arven og at han sidenhen, da
Forholdene bleve mere sammensatte og talrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
