Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
noget for ham selv og hans Aand Fremmed,
der dog som Grundlaget for hans Folkeaand
fylder ham med ærefrygtsfuld Gysen. Medens
alle andre Folk selv drive deres Religion, lader
Romeren den derfor besørge for sig af et
fremmed Folk, og netop af sit Stammefolk
Etruskerne. Det er Haruspices, der komme fra
Etruskerne, som forlange Curtius’ Død som
Sonoffer til «Maneguden». Augurerkunsten var en
etruskisk Kunst. Den Forsoning mellem den
Afdøde og den Levende (Laren og den nye
Besidder), som Romeraanden nu fuldbringer eller
egentlig ikke fuldbringer men er, den er det,
som finder Sted i Retten. Den testamentariske
Arving er allerede Forsoningen. Han er jo selv
Fortsættelsen af den Afdødes Tilværelse, har
optaget hans Vilje i sig. Men med dyb indre
Nødvendighed maa Retten nu paany afspejle hin
indre Spaltning og Splid mellem den Døde og
den Levende, som fandtes i den religiøse
Grundsubstans. Paa Grundlaget af den skete
Forsoning hæver sig da paany det gamle fjendtlige
Forhold mellem Laren som blivende Vilje og
hans Efterfølger i Skikkelse af Arveladerens og
Arvingens fjendtlige Forhold til hinanden. Denne
Splid maa opstaa paany; thi det jo den samme
Folkeaand, hvis Væsen fremtraadte paa det
lavere Udviklingstrin, Religionen, der nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
