Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremtræder paa det højere Stadium, Retten. Alt
det tidligere Udviklede faar ved Indsigten i dette
Forhold et helt nyt og større Perspektiv. Og
hvad den romerske Folkeaand angaar forstaas
dens Udvikling i Rets-Sfæren ogsaa først nu
fuldstændigt. Alle Folk have en Ret; thi alle
Folk virkeliggjøre et aandigt Indhold i den reale
Virkelighed. Men hvad Romeren her virkeliggjør,
det er den uendelige Viljes-Subjektivitets
Tanke ɔ: selve Rettens Indholdsbegreb og
saaledes har han ikke en Ret, men Retten, og
saaledes bliver denne hans Væsens sande Udtryk.
Overgangen fra det pelasgiske Stammefolk til
Romere og Grækere er da det uendelige Jegs
Overgang fra Religionens fantastiske Inderlighed
til Kunstens højere Form hos Grækerne, til
Rettens højere Form hos Romerne, og Religionen
bliver kun liggende bag begge disse Aandsformer,
hist som Konstens Stof, her som Rettens
religiøst-metafysiske Grundlag.
Det svage Punkt i denne store poetisk-filosofiske
Fortolkning af Retsideernes Oprinden fra
de religiøse Forestillinger synes Parabelen mellem
Husguden og den nye Besidder paa den ene
Side, Arvelader og Arving paa den anden mig at
være. Her er for en skarpere kritisk Betragtning
kun en Analogi, ingen nøjagtig Parallel.
At Husguden oprindeligt har fordret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
