Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
formindske Arveladerens Afhændelsesevne,
medens denne er ilive; men Ejendommen er nu
rent individuel Ejendom (kun bortskænke kan
Ejeren, der har Børn, ogsaa i levende Live ikke
mere end en vis Forholdsdel). Paa hvilket
Princip hviler da her Intestatarvefølgen? Som
vi saa’, ikke paa Intestatarvingernes egne
Formuesrettigheder, der alt maatte give sig tilkjende,
medens Arveladeren var ilive, og da Arveladeren
ikke kan testere, heller ikke paa en præsumeret
Vilje hos ham. Det er altsaa klart, at
den ikke beror paa Andet end paa Statens
almene Vilje, der regulerer Formuesefterladenskaberne.
Den beror vel paa Familien, da den
kun hidkalder den til Arv, men ej paa
Familien som arvende i Kraft af sin egen Ret,
heller ikke paa Familien som kaldet ved den
Dødes præsumerede Vilje, men paa Familien
som Statsinstitution. Selv om nu ogsaa i de
gjældende Arveretter Testerefriheden bestaar
indenfor en kvantitativ Grændse, saa vil dog indtil
det Punkt, hvor den disponible Forholdsdel
indtræder, Arveretten have den nu udviklede
Karakter. Det lader sig altsaa (hvormeget dette
end kan forundre eller forskrække) ikke nægte, at
de fleste nugjældende Arvesystemer, som f. Ex.
Code Napoléon, i deres inderste Grund og indtil
Indtrædelsen af den disponible Forholdsdel, i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
