- Project Runeberg -  Ferdinand Lassalle. En kritisk Fremstilling /
137

(1881) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ham fly de blege Tvivl, der født af Støvet
Til Støvet bandt ham, de i Daanen dø,
Og af det Vrag, hans snilde Planer blev til,
Det Skibbrud, som hans tomme List har lidt,
Hæver hans Aand sig i sin rene Storhed.
Ind i det Evige, der slumrer i ham,
I Viljens Almagt tyer den Slagne ind,
Suger med lukket Øje nye Kræfter,
Nyt Mod, nyt Held af Vældet i sit Indre,
Sætter sit Liv, sit Alt paa Tærningkastet,
Og som en Sky, der brister ud i Lyn
Flammer han op i Daad, der med et Blink
Slaar ned og splintrer stivnet Hævd og bringer
De døde Masser til at skifte Farve.

Det forekommer mig, at man i disse Ord
har den sande, den ideale Lassalle, Lassalle, som
han i sine ejendommeligste Timer var. Og er det
ikke Manden? Hvilket Resultat kommer ikke selv
ved de største Aander ud, naar man vil sammentælle
alle de Timer, hvori de ikke vare sig selv,
og vil bedømme dem derefter! Hvor megen
Tid have de ikke nødtvungne givet til Legemets
Krav og Hverdagslivets Fornødenheder og
Adspredelser! Hvor megen have de ikke spildt
ved Søvn, ved Sygdom, ved Legemets Pleje,
ved Andres Krav paa deres Opmærksomhed og
Deltagelse! Og hvad der gjælder om alle disse
for Aandslivet direkte tabte Timer, gjælder det
ikke i næsten lige saa fuldt et Omfang om den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:59:05 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bglassalle/0151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free