Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men ogsaa til Bourgeoisiets reaktionæreOmslag
fandt man i Reformationshistorien en Parallel: Da
Bondekrigen udbrød og det i Egne, hvor Fyrster
og Adel for storste Delen vare katholske, søgte
Luther at indtage en mæglende Stilling. Han
angreb afgjort Regeringerne: de vare Skyld i
Opstanden ved deres Undertrykkelser; ikke Bønderne
alene opbragte de imod sig, men Gud selv;
Opstanden var dog ganske vist ogsaa syndig og
imod Evangeliet, derfor raadede han begge
Parter til Eftergivenhed og Forlig. Men da
Opstanden trods disse velmente Mæglingsforslag
udbredte sig hurtigt, endog forplantede sig til
protestantiske Lande og rask voxede den
borgerlige Reform over Hovedet, da Insurrektionens
mest besluttede Afdeling under Miinzer opslog
sit Hovedkvarter i Luthers nærmeste Nærhed i
Thiiringen, da der endnu kun behøvedes et Par
heldige Kampe og Tyskland stod i Flammer,
da tænktes der ikke paa Mægling mer. Overfor
Revolutionen var alt gammelt Fjendskab glemt
og Fyrster, Adel, Præster, Luther og Pave
forenede sig <imod Bøndernes morderiske og
røveriske Bander» : " Man skal knuse dem, myrde
dem, stikke dem, hemmeligt og offentligt, hvo
som kan, som man slaar en gal Hund ihjæl,»
raabte Luther. ’Derfor kjære Herrer, frelser
her, redder der, stikker, slaar og slagter, hvo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
