Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
værende Arbejdsløn. Sæt en stor Fabrikant har
4000 Arbejdere og sæt han lægger den
kolossale Sum af 200,000 Kroner op om Aaret?
Betragte vi hele Summen som Kapitalpræmie og
fordele den, faar hver Arbejder kun 50 Kroner
mere aarligt. Lassalle har tilsyneladende
over-sét, at det er den private Grundbesiddelse,
hvilken i første Linje de ved Arbejdet skabte
Mérværdier uden alt Arbejde komme tilgode og
som fortrinsvis indsuger Arbejdets Frugt.
Medens han dernæst bestandig erindrer om,
at Kapitalen har alle Fordelene umiddelbart og
direkte, lægger han ingen Vægt paa, at den ogsaa
umiddelbart og direkte bærer Risiko og Tab.
Ganske sikkert væltes Risiko og Tab middelbart
over paa Arbejderen. Direkte bærer han dem
imidlertid ikke. Uden Statshjælp vilde selvfølgelig
Produktionsforeningerne, der jo dog maa oprettes
sukcessive, ikke kunne bære Tab. Kapitalisten kan
af 200,000 Kroner tabe de 100,000 uden derfor
at blive en Tigger; men sæt at 2000 associerede
Arbejdere havde et lignende Tab, Arbejdere, der
umiddelbart skulle leve af Indtægten, hvad Udvej
vilde de uden en næsten ubegrænset Statskredit
have? Lassalle maatte for at sikre sine
Produktionsforeninger have alle i samme Branche
oprettede med ét Slag.
Og selv da vilde Statshjælpen i denne P’orm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
