Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VI
Examen Artium tog Munch med Charakteren Han
fik Udmarkelse i alle mundtlige Fag, men for Udarbeidelse i Moders
maalet kun „Godt", og gik faaledes glip af sit kl-Nceleriz til Hoved
charakteer. Anden Examen tog han imidlertid Aaret efter (1829) med
denne Udmcerkelse.
I Ungdomsaarene sluttede Munch sig paa det Noieste til A. M.
Schweigaard, I. S. Welhaven og afdode L. C. Langberg,
af hvilke den forste var hans Skole- og Artiumskammerat, og den
anden tre Aar aldre Student. Disse fire, af Studier, og tildeels
ogsaa af Interesser saa forskjellige unge Mand, hvoraf imidlertid en
hver var bestemt til i Tiden at indtage en Professors Stilling ved
vort Universitet, kom hyppigt sammen og tilbragte iscer Sondagene
med hverandre. I denne sluttede Kreds, der af Nogle betegnedes som
„Klubben", men fom rettere kunde gives Navn af et aandeligt Fost
broderstab, lagdes Spiren til en Virksomhed, der gjennem Studenter
forbundet og Ugeskriftet „Vidar" blev folgerig og vidtgribende. Munch
har fslt og udtalt, at han i dette Forhold fandt en Stotte for sin let
bsielige Personlighed og en klarere Bevidsthed om sin eiendommelige
Begavelse.
I Christiania bode Universitetets Skatte ham en rig Anledning
til at fortsatte sine yndlingsstudier. Heldigviis aabnede ogsaa R.
Keyser just da sine Forelasninger over vort aldre Sprog og vor al
dre Historie. Da Mnnch var kommet noget videre end de ovrige Til
horere, tilbod Keyser ham velvilligt sin private Veiledning og gjennem
gik saaledes i et Aars Tid med ham de dengang fordetmeste kun i Af
skrifter tilgjangelige gamle norske Love og desuden de i Heimskringla
forekommende Skaldevers. Imidlertid fortsatte han sine historiske Stu
dier og lagde sig efter flere nyere Sprog, som Engelsk, Spansk og
Portugisisk. Ogsaa begyndte han for det sammenlignende Sprogstudi
ums Skyld at lagge sig efter Angelsaxist.
Munch ofrede saaledes den forste Tid af sit Universitetsliv til
reent videnskabelige Sysler. Men der stal meget Held til, for at Vi
denskaberne alene hertillands stulle knnne skaffe en Mand Levevei, og
han fandt det derfor mådeligt, ligesom Andre, at tamte paa Embcds
examcn. Han agtede forst at stndere Philologi; men da de klassiske
Stndier ikte vare ham synderlig tiltrcektende, og det juridiske Stndium
derimod tyktes ham at give bedre Forkundskaber til Fædrelandshisto
rien, valgte han dette. I Mai 1834 underkastede han sig den juridiske
Embedsezamen med bedste Charakteer og var for etDieblik endog be
tcenlt paa at gaae Departemcnts-Veien, hvilket dog ved et med hans
Evner og Tilboieligheder ncermere liggende Hvcerv blev forhindret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
