Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VII
Allerede af Storthinget i 1830 var der bevilget en Sum Penge
til Samling og Afskrivning af Materialier til en vordende Udgave af
Norges gamle Love. Dette Arbeide blev ved kgl. Resol. af 27de
Aug. 1834 overdraget til davcerende Lektor Keyser med Munch som
Medhjcelper, og i Mai 1835 begave de sig begge i hiint Oiemed til
Kjobenhavn, hvor de forbleve indtil April 1837, da de efter Planen
toge, forst til Lund og siden til Stockholm, for at fortscette Arbeidet
.ved de dervcerende Bibliotheker.
Munchs Ophold i Stockholm blev dog ikke langvarigt ; thi i Mai
1837 udncevntes han til Lektor i Historien ved vort Universitet i den
kbrt forhen afdode Professor Steenblochs Sted, og maatte saaledes
.strax efter vende tilbage til Christiania for at overtage sin Lcererpost.
Allerede i Januar 1833 var Munch bleven forlovet med sin til
kommende Hustru Natalia Charlotte Linaae, en med sjeldne musikalske
Talenter begavet Dame, der var noget over et Aar yngre end han, og
Datter af forhenvcerende Kjobmand i Laurvig H. Linaae. Forend
han reiste ned til Danmark, giftede han sig (i April 1835) og bragte
sin unge Viv med til Kjobenhavn, hvorfra hun kort efter hans Afreise
til Sverige vendte umiddelbart tilbage til Norge. Dette Ophold i
Kjobenhavn udgjor, som Munch selv har sagt, en af de behageligste
Perioder i hans Liv.
Om Munchs senere Universitetsliv knnne vi fatte os kort. I
1841 udncevntes han til Professor. Mere og mere blev Fædrelandets
Historie, iscer Oldhistorien, hans Hovedstudium, og de Forelæsninger
han ved Universitetet holdt, kom iscer til at omfatte Grene deraf. For
desto grundigere at kunne undersoge Nationens celdre ethnographiske
Forhold og sprede Lys over denne Materie, lagde han mere og mere
Vind paa det sammenlignende Sprogstudium, dog kun indenfor de indoeu
ropeiske Sprogs Kreds og fornemmelig med Hensyn til de germaniske.
For at anstille Undersogelser om Levningerne af norsk Nationalitet
og norsk Sprog i vore celdre Kolonilande, Nordmandie og Orknserne,
samt ellers i Bibliothekerne og Archiverne i Paris og Edinburgh soge
efter Oplysninger til vor Historie, cmssgte han om og fik Stipendier,
hvorved han kunde foretage sig tvende Reiser i dette Oiemed. Sadle
des bereiste han i Sommeren 1846 Nordmandie og opholdt sig nogen
Tid i Paris, og om Hosten 1849 foretog han en Reise til Skotland
og Orknserne, hvorfra han over London vendte tilbage i Januar 1850.
Paa denne Reise gjorde han flere vigtige videnskabelige Fnnd. I et
skotsk Bibliothek opdagede han i Hacmdskrift en for storste Delen übe
kjendt og übenyttet „Histori« som han senere udgav. Af
den tidligere udgivne mansle Krsnike erhvervede han efter Original-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
