Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
392 LITTEE ATURANMÄL AN
fantastiske populaere fremstillinger, hvoraf folk öser deres
fore-stillinger om buddhismen, om »Indiens visdom», »Konfuzius
ophöjede lare» og »Also sprach Zarathustra».
Det skulde synes at vaere en nserliggende idé at foranstalte
et udvalg af desse texter, som uden at betynge laeseren med
det meget uhandlelige stof, der udgör de fleste sakrale texters
hovedmasse, dog bringer tilstraekkelig aegte og typisk text til
at give en sikker og fyldig forestilling om vedkommende
religion; men ingen har realiseret denne tanke för Nathan
Söderblom tog den og gjorde den til virkelighed. Professoren i
religionshistorie i Upsala hörer i virkeligheden også til de
gan-ske få, som vilde vaere i stånd til at förestå et sådant arbejde;
thi der kraeves dertil et o verblik över religionernes verden, som
kun den alsidigt uddannede religionshistoriker har, og af
disse er der höjst en halv snes stykker rundt på jordens
klode, og Söderblom er en af de ypperste.
Hvor godt han har löst sin opgave viser sig bedst ved
sammenligning. Thi nogen tid efter at Söderbloms »Främmande
Religionsurkunder» var udkomne, udsendte professor Bertholet
i Basel en »Religionsgeschichltienes Lesebuch»; denser besörget
af dygtige tyske krasfter — fagmsend har de jo i Tyskland —
men den er meget ufuldstaendig som overblik över
religionernes verden og har kun taget hensyn til enkelte hovedreligioner.
Söderbloms samling byder nu for det förste den fordel, at
udgiveren selv har indiedet värket med en fremstilling af de
hellige texters historie. Det er en stor ting at se dem
samlede under en faelles betragtning, disse månge och store
min-desmserker om menneskehedens dybeste älvor, og at fornemme,
hvilken magt, det har haft över mennesker, at det, de tror på,
står fast, så det kan skrives op. Traeffende ög smukt er det
naevnet i begyndelsen af denne fremstilling, hvilken anfaegtelse
det var for Mohammed, at hans folk ikke havde en bog med
dommens og freisens ord, ligesom de kristne og jöderne; hans
förste syn var jo også dette, at engelen befalede ham at skrive.
Det kan overhovedet siges, at kun de religioner, der har
haft en »skrift», har kunnet haevde sig og udbrede sig. De
tre religioner, der nu kappes om verdensherredömmet:
kristendommen, Islam och Buddhismen er alle i fremtraedende grad
skriftreligioner. Omvendt ser man, hvorledes religioner som den
graeske, der ikke var bogfaestede, men levede på sine
kultur-skikke, sine prsestelige traditioner (måske med hemmelige
sakraltexter) og fritlöbende sägn og myther — er forsvundne
eller gået över i andre og fremmede former.
Det viser sig da også strax, at de så kaldte »primitive re-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
