Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- De nordiske landes folkebiblioteker og amerikanske systemer. Af Professor Andr. Sch. Steenberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
DE NORDISKE LANDES FOLKEBIBLIOTEKER OG
AMERIKANSKE SYSTEMER.
Af Professor Andr. Sch. Steenberg.
Anledningen til de følgende Bemærkninger er dels nogle i Frk. Alvida
Sandbergs nylig udkomne Bog: Bibliotek och biblioteksskötsel givne Raad,
dels den Kritik af disse, som Bibliotekar Gustaf Adde har fremsat i
Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen 1915, S. 392. Mine Bemærkninger
slutter med et Raad til de svenske Folkebiblioteker. Jeg er ofte bleven spurgt
til Raads angaaende disse Bibliotekers Organisation. Man har i sin Tid vist
mig den Ære at anmode mig om for Verdandi’s Smaaskrifter at skrive en lille
Fremstilling af Folkebiblioteksarbejdet. Jeg er vel nok nu den ældste af dem,
der har rejst den nye Folkebiblioteksbevægelse her i Norden. Det vil
forhaabentligt derfor ikke blive betragtet som en Anmasselse, at jeg giver de svenske
Folkebiblioteker et Raad. —
Det er ingen Overdrivelse at sige, at denne nye Bevægelse bygger paa
Folkebiblioteksarbejdet i England og Amerika. Særlig fra Amerika har vi faaet
stærke Impulser og gode Raad. I Norge kom Haakon Nyhuus i 1897 hjem fra
Biblioteksvirksomhed i Chicago, fuld af Begejstring for Amerika, tog straks i
1898 fat paa at omdanne det Deichmanske Bibliotek efter amerikansk Mønster
og lagde i 1902 de norske Folkebibliotekers Organisation meget nær op ad de
amerikanske. I den Virksomhed, som jeg nu snart i 25 Aar har udfört her i
Danmark til Fremme af Folkebibliotekerne, har jeg — særlig efter en Studierejse til
Amerika i 1902 — stadig søgt Forbilleder derovre fra. I Sverige varede det
noget længere, inden Forbindelsen med Amerika kom i Stand; det var især
gennem Dr. Valfrid Palmgrens begejstrede Skildring i hendes Bog: Bibliotek och
folkuppfostran (1909) at Sverige fik Kendskab til de amerikanske offentlige
Biblioteker.
Paa alle Omraader indenfor det folkelige Biblioteksarbejde i Norden, særligt
i Norge og Danmark, har Amerika haft Indflydelse. Katalogisering, Klassedeling
og Nummerering, Udlaansnotering, Børnelæsestuens Teknik og meget mere er
formet i det mindste med meget stærk Benyttelse af de Erfaringer, som man
har gjort derovre; vi har sendt unge Mænd og Kvinder derover som Elever i
amerikanske Biblioteksskoler. Og den første udførlige Fremstilling af Biblioteksteknik,
som foreligger paa Svensk, Frk. Alvida Sandbergs Bog, er omtrent udelukkende
en gengivelse af amerikanske Metoder. Dette forklares ved Frk. Sandbergs
Uddannelse. Hun har opholdt sig i Amerika i syv Maaneder, har besøgt mange
amerikanske Biblioteker og har gennemgaaet et Bibliotekarkursus ved Pratt Institute
Library School. Og af nordiske Biblioteker har hun særligt lært af Det
Deichmanske Bibliotek, vel nok det mest amerikanske i Norden.
Det er i det hele en Fornøjelse at følge hendes Fremstilling, og hun er for
beskeden, naar hun begrænser dens Anvendelighed til Skolebiblioteker og mindre
Bogsamlinger. Den vil sikkert, selv om det maa beklages, at Bogen indeholder
en Del Fejl, saaledes som paavist her i Bladet, komme til at spille en betydelig
Rolle i de svenske Folkebibliotekers Udvikling. Men — og her kommer et stort
men — det er uheldigt, at Frk. Sandberg ikke har været forsigtigere med at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 15:10:20 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/biblblad/1916/0123.html
