Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De nordiske landes folkebiblioteker og amerikanske systemer. Af Professor Andr. Sch. Steenberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
anbefale nogle af de amerikanske Metoder i uforandret Form. Hun synes ikke
at kende tilstrækkeligt til de Erfaringer, man har gjort her i Norden med dem.
Uden at være ubeskeden tror jeg at kunne sige, at hun vilde have haft Gavn af
at se herned til Danmark. Vi kan ikke vise hende et Bibliotek som det
Deichmanske eller en Biblioteksorganisation som den norske. Men vi kunde have
givet hende Del i forskellige Erfaringer, som vi har gjort, og som har bragt os
til at forandre noget ved det udmærkede, vi har lært fra Amerika.
Det er to amerikanske Systemer, Dewey’s Klassedeling og Cutter’s
Nummerering, som hun efter min Mening ikke burde have anbefalet de svenske
Biblioteker at benytte i uforandret Skikkelse.[1]
Det Dewey’ske Systems Fortrin og Mangler er ofte diskuterede og er ret
indlysende. Jeg er selv en ubetinget Tilhænger af Titalsystemets Anvendelse ved
Folkebibliotekernes Klassedeling, og jeg mener, at man i det væsentlige kan
følge Dewey. Naar det angribes — og det er næsten altid de videnskabelige
Bibliotekers Mænd, som angriber det — saa er det hovedsageligt, fordi dets
strængt talmæssige Opbygning giver det en Stivhed, der gør en gennemført
logisk Opbygning mere vanskelig. Men Systemet er paa mange Maader saa
praktisk, at det synes mig at være absolut det bedste for folkelige Biblioteker.
Der er da heller ikke noget andet System, som tilnærmelsesvis er benyttet saa
meget som Dewey’s. Men jeg mener, at Bibliotekar Adde har Ret i sin Kritik
af det uforandrede Dewey’ske Systems Anvendelighed udenfor Amerika. Jeg
tror ikke, at det er muligt at anvende et internationalt almindeligt
Klassedelingssystem. Maaske lader det sig gøre indenfor visse Videnskabsgrene, men paa
mange af Aandslivets Omraader har Udviklingen indenfor de enkelte Lande
været saa forskellig, at denne Forskellighed ogsaa maa kræve sit Udtryk gennem
Bibliotekernes Klassedeling. Hertil kommer ved Dewey’s System det særlige, at
hans smukke Idé med at betegne geografiske og historiske Inddelinger ved
bestemte Tal (f. Eks. 1 for Amerika, 2 for England o. s. v.) er gennemfort
saaledes, at den omtrent er ubrugelig for de mindre Lande, f. Eks. de nordiske.
Frk. Sandbergs Bog indeholder selv et udmærket Eksempel herpaa. Hun
fremsætter et Forslag til Systemets Anvendelse paa et Skolebibliotek. Herunder
opstiller hun en Klasse 914.8 De skandinaviske Landes Geografi. Dette er
allerede et slemt stort Klassemærke. Men vil hun have Sveriges Geografi for
sig — og det var da et ganske naturligt Forlangende i en svensk
Skolebogsamling — maa hun dele yderligere og altsaa tilfoje endnu en Decimal. For
Sveriges Geografi faar hun altsaa et Klassemærke med 5 (fem) Cifre. Sveriges
Historie kan dog nøjes med 4.
Saa vidt jeg kan se, maa det være svensk Poesi, som i Frk. Sandbergs
Forslag har Klassemærket 839.71, svensk Skuespil 839.72. Jeg betragter det som
en Fejl at følge Amerikanerne i at skille Poesi og Skuespil ud fra den øvrige
Skønlitteratur i et Folkebibliotek eller Skolebibliotek, men bortset herfra synes
jeg, at de nævnte Klassemærker ligesom de ovenfor anførte viser, at det
uforandrede Dewey’ske System er ganske ubrugeligt i Sverige. Det skulde jo netop
være et af Fortrinnene ved dette System, at Klassemærkerne er saa let
handlelige.
Lignende Vanskeligheder maa de kæmpe med i Norge, hvor Systemet ogsaa
er indfort uforandret (dog skiller de ikke Poesi og Skuespil ud i
Folkebibliotekerne). En Bog om Rejser i Norge faar Klassemærket 914.81, medens en Bog
om Rejser i Venezuela faar 918.7, i Madagascar 916.9. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
