Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det talte og det skrevne ord i folkeoplysningens tjeneste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og som den, der længst havde arbejdet med Sagen, gav Raad. Men hans
Erfaring voksede hurtigt gennem hans store Arbejde i Folkbildningsförbundet,
saa at han snart rigeligt kunde gengælde Hjælpen. Og jeg tænker med
Beundring paa, hvad han har udrettet for Sveriges »folkbildning» — vi misunder i
Danmark Svenskerne dette Udtryk — gennem det skrevne Ord foruden gennem
det talte.
Da jeg fik den fornöjelige Opfordring til at deltage i den Hyldest, der skäl
ydes Knut Kjellberg paa hans halvtredsindstyvende Födselsdag, kom jeg til at
tænke paa denne hans Dobbeltvirksomhed, og jeg bestemte mig da til at skrive
noget om Forholdet mellem det talte og det skrevne Ord i Oplysningsarbejdet.
Dette er noget, vi danske kan tale med om. I intet Land er Modsætningen
mellem det talte og det skrevne Ord stillet saa skarpt frem som hos os; der
er endog af det talte Ords Forkæmpere formet Slagordene »det levende Ord»
og »det döde Bogstav». De, der hos os arbejder for det skrevne Ords Brug i
Oplysningsarbejdet, har derfor fra visse Sider mödt en Modstand, som sikkert
ikke kendes andetsteds. Og de har af den Grund maattet söge at skaffe
Klarhed over Forholdet mellem disse to Former for Oplysningsarbejdet.
Det talte Ord, den naturlige Meddelelsesform, Ordet, der kan udformes
gennem Tonefaldet, der kan understöttes gennem Minespillet, gennem den talendes
hele Person, Ordet, der ligesom bygger en levende Bro fra Sjæl til Sjæl, det
opfattes med langt större Lethed og i visse Henseender med langt större Fylde
end det skrevne Ord. Derfor er der ingen bedre Form for aandelig Paavirkning
end Samtalen. Det klassiske Eksempel herpaa er Socrates’ Samtale med
sine Elever.
Men ogsaa i Foredragets Form har det talte Ord saa mange Fortrin. Det
bevarer Evnen til at gaa som fra Sjæl til Sjæl, og det faar en ny Evne: at
före manges Tanker ad de samme Veje, at vække den samme Fölelse hos mange
paa samme Tid. Og denne fælles Aandsspændthed mod det samme Maal, denne
fælles Stemning, fælles Andagt, den har saa stor Betydning ogsaa for
Vækkelsen og Agitationen. Det er denne Side af Foredragets Virkning, som Præsten
paa Prædikestolen, som Folketaleren paa Tribunen, som Folkelæreren paa
Katederet saa stærkt benytter sig af. Det karakteristiske herved fremtræder
tydeligt, naar det meddeles, at en Höj skolelærer forbyder sine Elever at göre
Optegnelser under hans Foredrag — det vilde bryde Stemningen ved
Tankeoverförelsen.
Men det talte Ord i Foredragets Form har ogsaa sine Mangler.
Den, der skäl tale til en Forsamling, maa skaffe sig et saadant Herredömme
over Tilhorerne, at de lystrer ham, hvorledes han saa end förer dem. Han
tager dem paa en Maade med Vold og Magt. Han bestemmer Tankelöbets
Tempo og Retning; han förer an: Fremad Marsj, en-to, en-to, höjre om, venstre
om, og Tilhorerne maa fölge Trop, saa godt de kan. Men hvor övet Taleren
end er, vil han ikke kunne indrette Tempoet efter dem alle. For nogle er det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
