Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det talte og det skrevne ord i folkeoplysningens tjeneste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for langsomt, og de löber forud i andre Tanker, for andre er det for hurtigt,
og de sakker bagud. Jo mere Taleren forlader Underholdningens og Vækkelsens
brede Veje og förer Tilhörerne ad Oplysningens og Kundskabsmeddelelsens
trange og knudrede Stier, desto större bliver Faren for Frafaldet. Og
Talens Ström glider ustandseligt. Man kan ikke standse Taleren for at faa
Forklaring paa noget, man ikke forstod, eller for at faa noget gentaget, som man
önsker særligt fæstnet, eller for at göre Indvendinger mod noget, man anser
for urigtigt. Men dette medförer igen, at Tilhörerne ofte er nödte til at nöjes
med halv Besked, og de föres alligevel let til at tro, at nu er de kommet til
Bunds i Sagen.
Disse Mangler medförer, at i Oplysningsarbejdet egner det talte Ord sig
særligt til at vække Tilhörerne, til at udvide deres aandelige Horisont, til at skabe
Interesse for et Emne, der er nyt for dem. Men det talte Ord slaar ikke til,
naar man vil give Oplysninger, som skäl blive Tilhörernes aandelige Ejendom.
Er man nödt til at nöjes med at bruge det talte Ord, fordi Tilhörerkredsen
ikke har Evne til at bruge det skrevne Ord ordentligt, bruge det som et
Arbejdsredskab, maa man i ethvert Fald ved en efterfölgende Diskussion söge at
forklare, hvad der er uklart for Tilhörerne, og derigennem ogsaa faa gentaget, hvad
der falder vanskeligt at forstaa og at fastholde.
Det skrevne Ord er, som et kunstigt Meddelelsesmiddel, vanskeligere at bruge
end det talte. Men for den, der forstaar at bruge det, har det store Fortrin.
Den, der læser i en Bog, bestemmer selv, hvor hurtigt hans Tanker skäl skride
fremad. Han kan standse, naar han vil, for at söge Sammenhængen i det læste
eller skaffe sig Hjælp til Forstaaelsen; han kan gaa tilbage og gennemgaa et
Stykke af Tankerækken, saa ofte han vil; han kan gennem skriftlige Uddrag
fæstne, hvad han har læst. Derfor vil man gennem den retskafne Læsning,
der ikke lader sig nöje med halv Forstaaelse eller halv Tilegnelse, langt bedre
komme til Bunds i Sagen. Og det at komme til Bunds i en Sag, det giver
baade Glæde og Ydmyghed, Glæde, fordi man foler, hvorledes de aandelige
Kræfter vokser under Arbejdet, Ydmyghed, fordi man mærker, hvormeget der
skal til for at vide ordentlig Besked om en Sag.
Saa har det skrevne Ord, Bogen, den store Fordel, at man altid kan have
den hos sig og raadspörge den. Den Mand i Norrland eller Skaane, der vil
have Besked om et Spörgsmaal hos Knut Kjellberg, har ham jo desværre ikke
i sin Stue, saa at han kan spörge ham ud. Men Bogen kan han have paa sin
Hylde eller söge den i det offentlige Bibliotek. Og hvor er det rigtigt, hvad
den engelske Biskop of Durham, Richard de Bury, for henved 600 Aar siden
sagde om Bögerne: »De ere Skolemestre, der undervise os uden Ris og Ferie,
uden stærke Ord og Vrede, uden Lön i Klæder og Penge. Kommer du til
dem, sove de ikke; spörger du om Oplysninger hos dem, unddrage de sig ikke;
de skælde ikke, hvis du gör Fejl, de bryde ikke ud i Latter, hvis der er noget,
du ikke ved.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
