Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amerikansk bibliotekskand. Indtryk fra en studiereise i de Forenede Stater. Föredrag vid S. A. B:s femte årsmöte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
opover blir henvist til fri læsning og blir oplært i bruken av kataloger og biblioteker.
Det er jo saa som en amerikansk bibliotekar (Frederick C. Hicks) uttrykker det at
»den almindelige tendens i al undervisning idag . . . er fra man kan kalde faabok
metoden til mange-bok metoden . . . Vegten lægges snarere paa det arbeide som
utfores og tilegnelsen av ideer samlet fra månge kilder end paa at lære en enkelt
forfatters fremstilling.» I Amerika synes konsekvensen av denne opfatning at være
trukket med stor styrke.
Jeg sætter dette i forbindelse med det indtryk jeg har tat med fra min korte
visit i Albany: en samling dannede mennesker i forskjellige aldre i interesseret og
kollegialt samarbeide om studiet av et omfattende og fængslende fag. Det
skolemæssige var litet fremtrædende, derimot desto mere de store samlinger av
bibliografi og literatur vedkommende biblioteksaken.
Gaar vi fra de amerikanske bibliotekskoler til Europa finder vi intet tilsvarende.
I England vil man ganske vist nu følge det amerikanske eksempel, men hittil har
bibliotekundervisningen der været stykket op i forelæsningssækker og
korrespondancekurser inden 6 forskjellige fag svarende til den engelske bibliotekforenings
aarlige eksamener. Dette gir ingen alsidig utdannelse, da det hører til de meget
sjeldne undtagelser at nogen har tat eksamen i alle seks fag. Eksamen gjælder
desuten ikke statens biblioteker, hvis funktionærer ofte er utenfor enhver fagutdannelse.
I Tyskland har man allerede fra 1871 Anton Klettes bekjendte skrift Ȇber
die Selbständigkeit des bibliothekarischen Berufes», som jo danner epoke ved at
slaa ihjel den opfatning at enhver lærd månd uten videre er brukbar som
bibliotekar. Men saa meget er dog blit sittende igjen at den lærde utdannelse
fremdeles ansees for det fundamentale, medens den egentlige bibliotekarutdannelse
gjennem praksis og undervisning kommer til som et lettere, skjønt nødvendig, appendix.
Det er let at se hvad dette fører til. Først og fremst til et skille mellem de
videnskabelige biblioteker og folkebibliotekene. Ved de sidste, selv de største av
dem, vil sociale, administrative og literære interesser være avgjørende, medens en
avsluttet universitetsuddannelse f. eks. i teologi eller elektroteknik er praktisk talt
betydningsløs. Men dernæst har den tyske metode alvorlige ulemper for de
videnskabelige biblioteker selv. En mand som først har arbeidet sig frem til en
doktorgrad i et fag gjennem mange aars studium gaar ikke med den samme
friskhet og ungdommelige entusiasme løs paa et helt nyt fag. Har hans
universitetsaar for ham været mere end en ørkenvandring foreligger der en fare for
at han mere vil interessere sig for sin egen omgang med bøkene end for at
gjøre dem tilgjængelig for andre. Man kan ikke vente av ham at han med
synderlig interesse skal kaste sig over utlaansarbeidet, katalogiseringens problemer
eller kontrol med bokbinderpartier.
I Tyskland har man derfor (siden 1903) fundet det nødvendig at oprette en
s. k. mellemklasse av tjenestemænd som kan befri de ældre funktionærer fra de
gjøremaal som ikke staar i forbindelse med deres lærde utdannelse. Atter igjen
en svakhet, en splittelse hvor det var saa overordentlig nødvendig at staa samlet.
Mellemklassen falder jo ikke sammen med det personale man trænger i ethvert
større bibliotek til rent mekaniske eller forretningsmæssige gjøremaal, men er
utdannet for virkelig bibliotekarbeide i like høi grad som den s. k. videnskabelige
klasse, som imidlertid alene har privilegium paa de høiere stillinger.
Saavidt jeg kjender opfatningen i europæiske bibliotekkredse gaar den ut paa
at klassifikation og bokkjøp i de større biblioteker bør forestaaes av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
