Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amerikansk bibliotekskand. Indtryk fra en studiereise i de Forenede Stater. Föredrag vid S. A. B:s femte årsmöte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
universitetsutdannede folk. Maalet maatte da være at f. eks. et almindelig universitetsbibliotek
hadde tjenestemænd med avsluttet utdannelse inden hvert omraade av vedkommende
universitets fagkreds.
Den amerikanske opfatning er at et slikt maal ikke engang er attraaværdig.
Universitetsstudiene er saa litet anlagt paa bibliotekenes særlige behov og
medfører saameget for bibliotekarbeidet dødt stof at de ikke har kunnet konkurrere
med de bedste bibliotekskoler om utdannelse for de nævnte opgaver. Man finder
da ogsaa i de største og bedst ledede samlinger derover kun undtagelsesvis folk
med embedseksamen i spidsen for klassifikationen eller vigtige fagavdelninger. Jeg
mødte i de mange biblioteker jeg besøkte kun en undtagelse: nemlig i New
York public library, hvor chefen for den tekniske avdeling er utdannet ingeniør,
men riktignok samtidig kandidat fra Albany. Paa den anden side vil man finde
at klassifikationen i institutioner som Kongressbiblioteket, John Crerar library,
Harvard university library, Johns Hopkins university library, Chicago university libraries
o. m. flere næsten utelukkende røgtes av folk uten anden avsluttet fagutdannelse
end den bibliotekmæssige. Derimot blev det anseet som en fordel i større
fagbiblioteker om man til visse opgaver kunde ha funktionærer som i tilslutning til
sin bibliotekmæssige skoleuddannelse hadde gjennemgaat et særlig kursus i
vedkommende fags encyklopædi. Meget fremtrædende bibliotekarer nævnte for mig at
næste trin i bibliotekskolenes utvikling maatte være at supplere de nuværende
toaarige bibliotekskoler med et kursus særlig beregnet paa at fyldestgjøre et saadant
videregaaende krav.
Det forekommer mig at mange av de store amerikanske biblioteker i praksis
har vist at deres fremgangsmaater udmerket godt kan forlikes med et høit nivaa
baade for bokanskaftelser og bökenes systematisering. Jeg vil i denne forbindelse
nævne at den enkelte mands kyndighet aldrig kan sikre det bedste og fyldigste
bokutvalg, selv inden et avgrænset fag, med mindre der tillike sikres en planmæssig
gjennemgaaelse av bokanmeldelser og literaturoversigter. Og paa dette punkt er
det mit indtryk at de amerikanske biblioteker staar foran de europæiske.
Det er ikke min hensigt at foreta nogen mandjevning mellem amerikanske og
europæiske bibliotekarer. Jeg vet at begge grupper har talt og tæller overordentlig
fremragende mænd, men den opgave, de har viet sit liv, er saa betydelig at
ingen kræfter maa gaa tapt ved at arbeidet er lagt feilagtig an.
Der kan i amerikansk bibliotekhistorie pekes paa feiltrin, men stort set danner
den en jevn og rask utvikling fra aar til aar. Antallet av biblioteker vokser og
de enkeltes virkefelt utvides, bibliotekbladene blir stadige rikere og møtenes
program fyldigere. Litt efter litt har de mange public libraries arbeidet sig op til
en stilling som borgernes uundværlige tilflugtsted hvad enten de søker
underholdning eller stof til en studie eller oplysning om hvilket som helst av dagens
tusen spørsmaal.
Et av de mest fængslende problemer man kan stille i forbindelse med de
amerikanske biblioteker er hvorvidt de har nikket at gjennemsyre befolkningen, gi
den et præg i retning av idealitet og selvstændig tænkning. Jeg reiste derover
paa en tid da endnu krigen var bestemmende for ait og alle og fyldte avisene
med mistænksomme og hadefulde artikler i sterk strid med den aand, man møtte
i bibliotekene. Men heller ikke disse var gaat helt fri, jeg hørte om adskillige
træk av en politisk censur som ikke var av det gode. Trods dette var dog deres
byggende virksomhet fuldstændig overveiende og selv den skarpeste censur vilde
dog ikke drømme om at utelukke verdensliteraturens mestre og deres atmosfære
av frisind og selvstændig tænkning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
