Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det andra nordiska biblioteksmötet i Stockholm 28 juni - 1 juli 1928 - Samarbejde mellem større og mindre biblioteker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
søger en midlertidig Forøgelse af Bogbestanden ved Hjælp af en Vandrebogsamling
fra Centralbiblioteket, og i isoleret beliggende Bebyggelser, f. Eks. paa
Smaaøer, vil denne Tilstand ofte blive permanent, da det i Reglen vil være
umuligt at tilvejebringe den nødvendige økonomiske Basis for det stedlige
Bibliotek. Om Vandrebogsamlingerne vil jeg iøvrigt sige, at de maa være store.
En lille Samling Bøger, den kan være sammensat paa den fortræffeligste Maade,
virker aldrig saa inciterende paa Benytterne som en stor, og særlig gælder det
for den egentlige Faglitteraturs Vedkommende, at mange Værker om et Emne,
saaledes at Laanerne har rigeligt at vælge imellem, er den bedste og ofte den
eneste Vej til en forøget Benyttelse. Vandrebogsamlingssystemet, rigtigt
anvendt, er altsaa en kostbar Sag, og Maalet maa altid være, at Landsbybibliotekerne
selv ejer de Bøger, der er nødvendige i det daglige Arbejde paa Stedet,
og at Benyttelsen af Centralbibliotekerne i saa høj Grad som muligt bliver Laan
af bestemte Bøger til bestemte Laanere.
Af Samarbejdets andre Fordele skäl jeg endnu nævne, at Centralbibliotekernes
Oprettelse og Virksomhed har betydet overmaade meget for Landsbybibliotekernes
indre Ordning: rationel Katalogisering, god Indbinding o. s. v.
Herved er Bibliotekerne ikke alene blevet mere ydedygtige, men de har opnaaet
en hidtil ukendt Plads i den offentlige Bevidsthed, der vil vise sig og allerede
mange Steder har vist sig at være af afgørende Betydning for en Stabilisering
af deres Økonomi. Endelig har den lette Adgang for Bibliotekarerne i de smaa
Biblioteker til sammen med Centralbibliotekaren at drøfte det daglige
Biblioteksarbejdes Problemer og dets store og smaa Glæder og Sorger i høj Grad
bidraget til at skabe en Følelse af Arbejdsfællesskab, som før var ukendt.
For os i Danmark er de korte Afstande og den lette Forbindelse mellem By
og Land en uhyre Fordel ved Opbygningen af et rationelt Biblioteksvæsen.
Laanerne fra Landet kan i mange Tilfælde personligt henvende sig til
Centralbiblioteket, og hvor Forsendelse er nødvendig, sker denne saa hurtigt, at
Bogcirkulationen kan foregaa med relativt korte Udlaansfrister.
I Lande eller Landsdele, hvor Naturforholdene vanskeliggør Forbindelsen
mellem de store Biblioteker og Landsbyernes Befolkning, er Opgaven ulige
vanskeligere. Det organiserende og vejledende Arbejde maa da utvivlsomt i
Reglen foregaa ved Besøg ude i Landsbybibliotekerne. Udlaanet vil blive
kostbarere og langt besværligere, Laanefristen maa være længere, ait i ait: Driften
af et Centralbibliotek vil koste flere Penge.
Lad mig endnu kun tilføje, at ethvert Bibliotek, der ligger i en Købstad eller
købstadlignende Bebyggelse med et naturligt Landdistrikt, altid bør virke i hele
dette Distrikt. Dette er ogsaa forudsat i den danske Bibliotekslov, der kender
Begrebet Oplandsbiblioteker ved Siden af de egentlige Centralbiblioteker. En
virkelig afgørende Betydning for hele Landets Biblioteksorganisation vil disse
mindre Købstadbiblioteker dog først faa, naar de kan ansætte en Bibliotekar,
der udelukkende er beskæftiget med Biblioteksarbejdet, et Maal, som i sig selv
er nødvendigt, men som maa synes fjernt, naar vi ser paa Bibliotekernes
Pengeforhold.
Dog, det har ogsaa sin Charme at se Maalet langt ude, at se nye Opgaver
melde sig til Løsning. Ingen af den nuværende Generation af Folkebibliotekarer
behøver at frygte for at skulle opleve den Dag, da hans Bibliotek er et
fuldendt Maskineri, der gaar rundt af sig selv. Skulde han en skønne Dag tro at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
