- Project Runeberg -  En billedhuggers liv /
62

(1921) [MARC] Author: Stephan Sinding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

62

F. n Billedhuggers Liv

Blandt dem, som besøgte mit Atelier, kom der en ung Mand, Signor

Antonio L...... han bar et af de ældste og berømteste Slægtsnavne i

Italien. Han saa paa mit Arbeide med stor Interesse; det var første
Gang han var paa et Billedhuggerværksted, og jeg maatte forklare ham
det hele, hvorledes man bar sig ad med at gjøre en saadan Statue lige fra
den første Begyndelse, hvorledes den tørste Ide kommer, Skizzen og Ud*
førelsen, hvorledes den bliver fuldendt i Marmor o. s. v. Det morede
forresten alle at høre paa.

Han blev igjen et Øieblik, efter at de andre var gaaet. «Hvad betaler
De Deres Model til saadan en Statue?» spurgte han.

Jeg sagde ham Prisen for hver Seance.

«Vil De have mig til Model?» sagde han.

— — «Jeg bruger aldrig gratis Model», sagde jeg, «det forstyrrer mig,
jeg vil kunne befale over min Model, lade ham hvile, naar jeg vil, og
anstrenge sig, naar jeg har det nødigt; jeg overanstrænger aldrig nogen,
men jeg vil raade fuldstændigt over mit Arbeide».

«Jeg vil heller ikke gjøre det gratis», sagde han.

«Godt, vil De klæde Dem af.»

Det gjorde han, og udførte Stillingen for mig.

Jeg havde ønsket at se et Racemenneske.

Noget mere fuldendt elegant Mandslegeme kan ikke tænkes. Det var
Antinous, som stod for mig i levende Live. Ansigt og det hele Legeme.

Det har egentlig altid været mig imod at have Mandsmodel. Saa mange
Aar jeg nu har været Kunstner, kan jeg endnu bestandig ikke overvinde
en Følelse af Ubehag, naar disse Mænd klæder sig af for mig. Det er
en Nødvendighed og har været nødvendigt saa utallige Gange, men det
er altid en Overvindelse for mig. Jeg forstaar, med min Forstand og
min Viden, Mandslegemets Skjønhed, men jeg føie r og kan henrykkes
ved at se en skjøn nøgen Kvinde. Den Aversion, jeg altid maa overvinde
ligeoverfor mandlig Model, varer jo ogsaa kun et Øieblik, til jeg er kom*
men ind i Arbeidet, for da ser jeg den Form, jeg vil overføre i Sculptur.

Signor Antonio kom saa daglig og stod for min Hylas — og som
han stod! Ubevægelig, uden en Muskeltrækning i hele sit Legeme, indtil

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 15:23:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/billedhugg/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free