Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rom
63
jeg lod ham hvile. Det er et høist anstrængende Arbeide at staa længe
saaledes uden at røre sig; ham syntes det ikke at koste den mindste Møie.
Slægtled efter Slægtled i Rigdom og Forfinelse havde i det skjønne Legeme
skabt en Harmoni uden Lyde, en Menneskelegemets Aristocratisme, næsten
blødagtige Former, men spændstige, kraftige, som sagt: en fuldstændig
Antinous. Modsætningen til, hvad jeg troede at have iagttaget af Race
hos min Zigøiner*Model, hvis Forfædre havde levet i bestandig Kamp ude
i den frie Natur.
En Tid lang mødte Signor Antonio daglig paa Klokkeslettet, saa be=
gyndte det at blive uregelmæssigere, tilslut blev han helt borte, — det
var et Indfald, som snart kjedede ham. Jeg havde ikke ventet mig andet.
Med min Statue kunde jeg saa ikke komme videre, maatte avslutte
mit Arbeide, som det var.
Den selskabelige Verden i Rom var dengang delt i to Leire: Kongens
Tilhængere og Pavens. Pius IX betragtede sig selv som Fange i Vatikanet.
Offentlig saae man ham aldrig (saa vidt jeg ved): de som vilde se ham
maatte søge Audiens; jeg traf mange, som gjorde det, oftest af pur Nys*
gjerrighed.
En af de ledende Personligheder i det «sorte» Rom var den gamle
Fyrstinde Wittgenstein. Jeg lærte hende meget nær at kjende og kom
til at holde meget af hende. Hun forlod aldrig Rom hverken Vinter eller
Sommer. Hun modtog altid enkeltvis dem, hun vilde lære nærmere at
kjende, — man traf hende saa siddende i en stor Lænestol, rank i Ryg*
gen, trods sin høie Alder, sad hun der og saa pragtfuld ud, som en gam*
mel Ørn. Naar der kom Mennesker, hun ikke likte, kunde hun være
høist uhyggelig. Mig var hun altid elskværdig mod, næsten moderlig,
kanske fordi jeg havde fortalt hende om min Moder — og saa vistnok
ikke mindst fordi hun saa, at jeg ikke var af dem som krummede Ryg
hverken for Fyrstinder eller andre.
Magdalene Thoresen traf jeg flere Gange hos hende og Camilla Collett.
De skulde heller ikke just gjøre Indtryk af andet, end at Nordmænd
var-Folk, som kunde holde sig ranke i Ryggen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
