Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rom
65
Hos Portneren i Huset boede hans Niece; denne Niece havde det
deiligste Ansigt, nogen kunde skue. Det var hende, Kunstnerne vilde se
og ikke mig. Jeg havde naturligvis ogsaa lagt Mærke til hende, lod hende
komme og vise sig, om hun kunde staa Model for mig, men det var hun
umulig til. Ligesaa skjønt hendes Ansigt var, ligesaa daarligt bygget var
hendes Legeme.
Men hendes Besøg hos mig havde vakt heftig Skinsyge hos en Mand,
som var forelsket i hende. Nok er det, den Stenen, som blev kastet ind
til mig den Natten, var en Trudsel.
Man advarte mig mod at gaa ud om Aftenen, fortalte mig, at jeg
rent ud var bleven undsagt. — Følgen var, at jeg netop gik ud sent og
kom sent hjem. Vilde da ikke lade mig skræmme. Jeg havde Tollekniven
med for at stikke igjen, om nogen skulde anfalde mig, der var noget
spændende i, at der kanske kunde komme noget, naar jeg dreiede om
Hjørnet. — Der kom saamænd ikke en Kat, endmindre et Menneske, hele
Kvartalet var øde og stille der omkring Diocletians Termer.
Det er jo ogsaa det, at til et Slagsmaal paa Kniven hører der To, en
Anfaldende og en Anfaldt. Jeg kunde være ligesaa farlig, jeg, som den
anden; jeg var ung og smidig dengang.
Men med alle disse smaa og store Begivenheder og Selskaber gik Tiden.
En vakker Dag sagde jeg mig selv, at nu maatte dette have en Ende.
Skulde jeg drive det til noget ordentligt, var det paa høie Tid at gjøre
en Kraftanstrængelse, udføre et stort Værk.
Jeg havde en Ide i Hovedet til en Gruppe af en Moder med sin dø*
ende Søn i sine Arme.
5 — Stephan Sinding: En Billedhuggers Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
